VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN VEDERSØ KLIT            Retur forside
 


Denne udgave er revideret i henhold til de på ekstraordinær generalforsamling den 14. august 2009 vedtagne ændringer af de oprindelige vedtægter fra 1934 trykt i Vemb Bogtrykkeri.

§ 1

Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vedersø Klit".

§ 2

Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser som grundejere,
at danne en forhandlingsberettiget repræsentation overfor offentlige myndigheder,
at
have indseende med overholdelse af tinglyste deklarationer
på ejendomme i Vedersø Klit,
at være bindeled mellem beboere i området samt
at søge at bevare stedets egenart og skønhed.

§ 3

For at kunne være medlem af grundejerforeningen kræves, at man er fastboende eller ejer af sommerhus, helårshus eller sommerhusgrund i Vedersø Klit i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som medlem kan også optages interesserede personer som er fastboende eller ejer af sommerhus, helårshus eller sommerhusgrund i tilstødende opland. Disse kan dog ikke opnå stemmeret.

§ 4

Foreningens midler tilvejebringes normalt ved medlemmernes kontingentindbetalinger,
som skal indgå over en
postgirokonto senest den 1. september.

Medlemskontingentet fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Eventuel udmeldelse skal ske skriftligt til formanden senest
den 1. september.

§ 5

Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer: formand, næstformand, kasserer og 2 menige medlemmer.

Bestyrelsen forvalter foreningens anliggender og råder over dens midler i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

§ 6

Foreningens 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 revisorer vælges på ordinære generalforsamlinger
for 2 år ad gangen,

Idet der på den første ordinære generalforsamling afgår 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor
i henhold til udfaldet
af en lodtrækning, som foretages på den stiftende generalforsamling.

Foreningens 2 suppleanter vælges på ordinære generalforsamlinger for 1 år ad gangen.

Såvel fastboende som ikke fastboende medlemmer har ret til at være repræsenteret i bestyrelsen
med mindst 1 medlem.

Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen drager omsorg for, at bestyrelses- og generalforsamlingsbeslutninger protokolføres.

§ 7

Formanden sammenkalder bestyrelsen, når han finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelses- medlemmer begærer det.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. En beslutning i bestyrelsen har gyldighed, når mindst 3 medlemmer er enige.

§8

Bestyrelsen er bemyndiget til at træde i forhandling med kommunalbestyrelse, regionsråd og andre offentlige myndigheder.

Forslag, der indebærer vidtgående forpligtelser eller er dispositionsindskrænkende for foreningens medlemmer,skal henskydes til afgørelse af en generalforsamling.

§ 9

Den højeste myndighed i foreningens anliggender har generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes årligt mellem 15. juli og 1. august.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt til formanden fremsætter en begæring derom med motivering.

Den ordinære generalforsamling skal indvarsles skriftligt mindst 14 dage forud og evt. ved opslag
hos de handlende
i området.

Ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles skriftligt mindst 14 dage forud. Forhandlingerne på generalforsamlingen skal ledes af en dirigent, valgt af forsamlingen.

Den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1: Formandsberetning til godkendelse.

2: Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

3: Valg af bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter samt 1 revisor.

4: Indkomne forslag.

5: Eventuelt.

 

Forslag der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden
i hænde senest
1. juli.

§ 10

På generalforsamlingen afgøres i almindelighed de forelagte sager ved almindelig stemmeflerhed. Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt.

Vedtægtsændringer samt opløsning af foreningen fordrer dog, at mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede eller er
repræsenteret ved fuldmagt, og at beslutning om vedtægtsændringer vedtages
med 2/3 af de afgivne stemmer.

Såfremt halvdelen af medlemmerne ikke er til stede eller repræsenteret, men forslaget i øvrigt er vedtaget, indkaldes senest 1 måned herefter med 7 dages varsel til en ny generalforsamling,
på hvilken der da uden hensyn til antal af fremmødte
medlemmer kan tages beslutning med 2/3 af de afgivne stemmer.

Sammen med den skriftlige indkaldelse til en sådan ekstraordinær generalforsamling skal følge en afskrift af forslaget.

Forslag om opløsning af foreningen kræver dog meddelelse herom i en skriftlig indvarsling af generalforsamlingen.

Ved opløsning af foreningen afgør generalforsamlingen, hvorledes foreningens midler skal anvendes
til gavn for Vedersø Klit.

§ 11

Regnskabsåret løber fra 1. maj til 30. april.